Skimmelsvamp lukker rådhus

120 medarbejdere i Ringkøbing Skjern kommune får snart nye forhold. Det gamle rådhus i Tarm har fået skimmelsvamp.

Ringkøbing-Skjern Kommune flytter 120 medarbejdere fra det gamle rådhus i Tarm. Problemerne med skimmelsvamp er nu så store, at det gamle rådhus ikke længere kan bruges.

45 af Ringkøbing Skjerns medarbejdere har allerede forladt deres kontorer i det gamle Rådhus i Tarm. Og snart bliver bygningen helt forladt. Medarbejderne bliver syge.

Ikke første gang

- Fordi det er konstateret, at der er forekomst af skimmelsvamp her i bygningen, og det gør nogen føler sig generet af det, og det har betydning for vores indeklima og vores arbejdsklima her, forklarer Jakob Bisgaard, der fagchef for området i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det tidligere rådhus i Tarm er ikke det ENESTE af de gamle rådhuse, der bliver ubrugelige.

Også det gamle rådhus i Hvide Sande - i den gamle Holmsland Kommune - er i dag tomt på grund af skimmelsvamp.

Politisk uenighed

- Vi har jo en opgave foran os med rådhusene, hvad vil vi på den lange bane. Og der har vi i vores konstitueringsaftale skrevet, at det skal vi have en analyserapport på, der klart beskriver fordelene, lyder det fra Kristian Ahle, der er gruppeformand for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern kommunes administration er i dag fordelt på 13 adresser overalt i kommunen.

I årevis har politikerne diskuteret OM det er tid til at samle det hele i et NYT og stort rådhus. Men de er aldrig blevet enige - og i mellemtiden er endnu et rådhus nu blevet ubrugeligt

Vi har ventet længe nok

Det frustrerer Peder Sørensen, der er medlem af økonomi - og erhvervsudvalget for SF.

- Nu har vi ventet lang tid nok. Det her har været et tema siden valget i 2005, og nu skal vi handle. Vi skal gøre noget ved det, fordi det er borgernes skattekroner, det handler om, og den kvalitet som vi kan yde vores borgere og virksomheder. Nu skal vi have samlet de her 13 enheder på en adresse og det kan kun gå for langsomt.

02:07 Luk video