Skibsbrand i Hvide Sande

Der udbrød her til aften brand på en ombygget kutter på havnen i Hvide Sande. Brandfolk var dog hurtigt fremme og fik kontrol over branden.

skibsbrand.jpg
Foto: Søren Lomme, Mobilholdet

 

Kort før kl. 19.00 udbrød der brand på et skib i Hvide Sande. Skibet, der bliver til turistfiskeri, lå til kaj i byens havn. En person så, at der steg røg op fra båden og kontaktede omgående alarmcentralen.

- Vi kom hurtigt ud på stedet og fik på under 10 minutter kontrol over branden. I øjeblikket ryger det dog stadig op nede fra skibets nederste rum. Det bliver en udfordring at få tømt båden for røg, fordi det er en stor stålkonstruktion med få for luftlommer, men det får vi styr på, fastslår indsatsleder ved Ringkøbing-Skjern Brand & Redning, Rune Madsen.

Der var ingen tilstede på skibet, da branden brød ud, og derfor kom ingen til skade. Branden forårsagede kun materielle skader.