Skestorken sætter ynglerekord i Danmark

Flere og flere lavvandede områder huser flokke af skestorke. Den eksotiske fugl tæller nu over 300 ynglepar, og der er plads til langt flere, mener ornitologer.

Foto: Arkiv

Det er ikke mange år siden, det var en sjældenhed at se den eksotiske skestork i naturen.

Nu sætter skestorken - som slet ikke er en stork, men en fugl af ibisfamilien - rekord i Danmark.

I juli er der optalt 331 ynglepar, fordelt på 12 lokaliteter, som alle er små øer i Jylland, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det er ikke urealistisk, at arten vil brede sig østover i Danmark, hvor den i dag også er set både på Fyn og Sjælland.

I disse dage kan man se flokke af skestorke med store unger i en del vådområder, oplyser Jan Skriver, DOF's ansvarlige for arten. Han har fulgt skestorken, siden den genindvandrede i 1996.

- Jeg har talt bestanden op hvert år, og der har været fremgang i stort set samtlige år. Det hænger helt sikkert sammen med, at det bliver lunere, så nogle af de arter, der betragtes som middelhavsarter, rykker 400-500 kilometer længere nordpå, siger han.

Skestorken har i Nordvesteuropa vundet fodfæste med Holland som kerneområde. Herfra har den bredt sig til det tyske og danske vadehav.

Skestorkene færdes ofte i familieflokke og søger føde morgen og aften i fjorde, tidevandsområder, vige, våde enge og småsøer.

Men er den ikke en invasiv art, der fortrænger andre arter?

- Nej. Hvis man ser dens næb, er den specialist i at fange hundestejler, blåmuslinger og vandinsekter på en helt speciel måde, så den går ikke ind og tager pladsen fra andre. Den har helt sin egen fødeniche i den danske natur, siger Jan Skriver.

Der er noteret flokke på henholdsvis 159, 123 og 108 skestorke ved Sneum Digesø syd for Esbjerg, ved Høje Sande nær Skjern Å-deltaet i Ringkøbing Fjord og i reservatet Vejlerne i Thy.

De tre områder er "hot spots" for skestorke. Men også Filsø, Tipperne, Vest Stadil Fjord og Odense Fjord har haft besøg af større eller mindre flokke. Den er også set i Det Sydfynske Øhav, på Vestsjælland og på Vestamager.

- Det hjælper også, at vi genopretter vådområder, hvor skestorken kan fouragere. Den finder naturområderne i år 2 eller 3 efter genopretningen, fordi der er masser af vandinsekter og hundestejler, siger Jan Skriver.

/ritzau/