Skestorken sætter ynglerekord i Danmark
Flere og flere lavvandede områder huser flokke af skestorke. Den eksotiske fugl tæller nu over 300 ynglepar, og der er plads til langt flere, mener ornitologer.
Det er ikke mange år siden, det var en sjældenhed at se den eksotiske skestork i naturen.
Nu sætter skestorken - som slet ikke er en stork, men en fugl af ibisfamilien - rekord i Danmark.
I juli er der optalt 331 ynglepar, fordelt på 12 lokaliteter, som alle er små øer i Jylland, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det er ikke urealistisk, at arten vil brede sig østover i Danmark, hvor den i dag også er set både på Fyn og Sjælland.
I disse dage kan man se flokke af skestorke med store unger i en del vådområder, oplyser Jan Skriver, DOF's ansvarlige for arten. Han har fulgt skestorken, siden den genindvandrede i 1996.
- Jeg har talt bestanden op hvert år, og der har været fremgang i stort set samtlige år. Det hænger helt sikkert sammen med, at det bliver lunere, så nogle af de arter, der betragtes som middelhavsarter, rykker 400-500 kilometer længere nordpå, siger han.
Skestorken har i Nordvesteuropa vundet fodfæste med Holland som kerneområde. Herfra har den bredt sig til det tyske og danske vadehav.
Skestorkene færdes ofte i familieflokke og søger føde morgen og aften i fjorde, tidevandsområder, vige, våde enge og småsøer.
Men er den ikke en invasiv art, der fortrænger andre arter?
- Nej. Hvis man ser dens næb, er den specialist i at fange hundestejler, blåmuslinger og vandinsekter på en helt speciel måde, så den går ikke ind og tager pladsen fra andre. Den har helt sin egen fødeniche i den danske natur, siger Jan Skriver.
Der er noteret flokke på henholdsvis 159, 123 og 108 skestorke ved Sneum Digesø syd for Esbjerg, ved Høje Sande nær Skjern Å-deltaet i Ringkøbing Fjord og i reservatet Vejlerne i Thy.
De tre områder er "hot spots" for skestorke. Men også Filsø, Tipperne, Vest Stadil Fjord og Odense Fjord har haft besøg af større eller mindre flokke. Den er også set i Det Sydfynske Øhav, på Vestsjælland og på Vestamager.
- Det hjælper også, at vi genopretter vådområder, hvor skestorken kan fouragere. Den finder naturområderne i år 2 eller 3 efter genopretningen, fordi der er masser af vandinsekter og hundestejler, siger Jan Skriver.
/ritzau/