Skamstøtten på Høfde 42 er fjernet

Den ulovlige skamstøtte, der for en uge siden blev rejst ved Cheminova på Høfde 42, er i dag blevet pillet ned.

Skamstøtte

Den fik lov at stå der i en uge, men i dag blev den ulovlige skamstøtte ved Cheminova pillet ned.  

- Det har vi været nødt til, fordi grundejeren er utilfreds. Derfor har vi så taget den ned. De ringede dagen efter og skrev til os. Sådan er det jo, så det er rigtig fair, og vi var jo selvfølgelig klar over det, siger John Clausen, der er formand er næstformand ved Danmarks Naturfredningsforening i Lemvig og medlem af foreningens Miljø Faglige Udvalg samt talsperson for Skamstøtten.

 

Danmarks Naturfredningsforening rejste onsdag den 25. maj den 2,3 meter høje sten ved Cheminova i protest mod, at der aldrig er blevet taget politisk ansvar for at få giftdepoterne renset. Naturforkæmpere og miljøentusiaster har gennem de sidste mange år kæmpet for at få områderne omkring Høfte 42 ved Haboøre Tange samt Grindstedværkets forureninger i Kærgård Klitplantage renset for kemikalier, men uden held.

- "Til SKAM", "Kærgaard Klitplantage, Grindsted By", "Høfde 42, Harboøre Tange", "Forgiftning af dansk natur", "Forurening af grundvand og havvand",  Sådan står der på den 2,3 meter høje granitsten.

Nu ligger den omdiskuterede skamstøtte ifølge John Clausen i et depot og venter på at komme op et andet sted.

 

- Vi venter på en rapport fra Miljøstyrelsen. Når den kommer, så vi har et privat sted, hvor den kan komme op at stå, så den rigtig kan ses, siger han.

 

Skamstøtten er skænket af Finn Bro-Rasmussen, der er uddannet kemiingeniør. Han arbejdede tre måneder hos Cheminova i 50’erne og har siden da været blandt foretagenets største kritikere.