Skærpet tone om placering

Skærpet tone om placering

Holstebro Byråd skærper tonen i forhold til placeringen af læreruddannelsen i Midt- og Vestjylland i fremtiden.

- Saml uddannelserne i Holstebro nu, og træf beslutningen hurtigst muligt! Sådan lyder høringssvaret til VIA University College fra Holstebro Byråd.

Opfordringen kommer samtidig med at de i Nr. Nissum og Skive kæmper med næb og klør for at bevare læreruddannelsen lokalt, men i Holstebro argumenterer byrådet nu for, at man samler kræfterne med det samme for at skabe ro om spørgsmålet og skabe de bedste faciliteter for uddannelsen.

Ikke konkurrencedygtige

- Vi må samle kræfterne om en bæredygtig løsning for læreruddannelsen nu. Alternativt med en afklaring frem til 2012 skaber usikkerhed om uddannelsens fremtidige beliggenhed og forringer mulighederne for at tiltrække studerende og medarbejdere. Vi tror ikke, at læreruddannelserne i Nr. Nissum og Skive på sigt vil være konkurrencedygtige i forhold til Silkeborg og Århus, siger borgmester i Holstebro H.C. Østerby i en pressemeddelelse. 

VIA University College forventes at træffe beslutningen om den fremtidige placering af landsdelens læreruddannelser om en uge, den 1. februar.

Se indslag om lærerseminariernes fremtid fra 15. december 2009 her

Se begrundelse fra VIA University Colleges næstformand, Jørn Nørby her

Se indslag om Pædagoguddannelsen i Ikast her

Se indslag om skæbnedag for læreruddannelserne fra 14. december her