Sjællændere på tyvetogt

To mænd fra sjælland blev i nat anholdt af politiet efter de luskede rundt på Teknisk Skole i Holstebro.

Blaablink (politi).jpg

To mænd fra Brøndby og Hillerød udløste i nat indbrudsalarmen på Teknisk Skole i Holstebro.

Begge mænd kunne ikke forklare politiet, hvad de lavede på skolen klokken to om natten, men meget kunne tyde på, at de var på tyvetogt.

- Ihvertfald fandt vores betjente to bærbare computere, skruetrækker, boltsaks, lægtehammer, dothandsker og andet indbrudsudstyr i mændenes bil, fortæller Jens Claumarch, Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

De to mænd skal nu afhøres yderligere inden politiet afgør om de skal fremstilles i grundlovsforhør.