Sjældent syn: Odder overnatter i kostald

Sjældent syn: Odder overnatter i kostald

En usædvanlig gæst lå i morges i halmen, da en landmand fra Brande skulle fodre sine køer

En landmand fra Brande fik sig i morges noget af en overraskelse da han skulle fodre sine køer. En usædvanlig gæst havde nemlig valgt at overnatte i stalden lige oven i det halm, som køerne skulle spise.

- Jeg troede, det var en joke, forklarer Martin Arvad om sin reaktion på synet.

Men det var det ikke. Selvom odderen normalt lever i og ved vandet, havde den søgt væk for at få sig en rigtig god dags søvn. Odderen er nemlig et natdyr og Skjern Å løber ikke så langt fra Martin Arvad's kostald.

Odderens skønhedssøvn varede dog ikke hele dagen, for dyret blev vækket og hentet af Falck, som kørte den til ferskvandsakvariet Aqua i Silkeborg.

00:54 Luk video