Simon Kjær årets fodboldspiller

Den tidligere FCM-spiller blev lørdag aften kåret som årets fodboldspiller i Danmark 2009 af sine danske kolleger.

040209SimonKjaer.jpg

Den 20-årige Palermo-forsvarer kom i aftes i Herning i fint selskab, da han fik prisen som Årets Fodboldspiller i Danmark. Han kunne dog ikke være til stede og modtage prisen, da den italienske fodboldsæson er i fuld gang.

Det er kun et par måneder siden Simon Kjær blev hyldet som Årets Talent. Både dengang og i aftes var det Simon Kjærs danske fodboldkolleger, der har peget på den tidligere FC Midtjylland-spiller.

Det er Spillerforeningen, der står bag kåring af Årets Fodboldspiller i Danmark. Prisen er blevet uddelt siden 1961, og der er lutter prominente navne på listen. Bl.a. Peter Schmeichel og Laudrup-brødrene har tidligere modtaget prisen.