Silkeborgs IF's OL-målscorer vendt hjem med skade

Danmarks eneste målscorer ved OL - Robert Skov fra Silkeborg IF - har pådraget sig en skade, der kan holde ham ude i de næste fire Superliga-kampe.

Robert Skov er vendt hjem fra OL med en skade.
Robert Skov er vendt hjem fra OL med en skade.
Foto: TV MIDTVEST

Silkeborg IF's talentfulde kantspiller, Robert Skov, må vente med at bygge videre på OL-formen.

En fiberskade i lysken holder ham ude i op mod en måned. Det fortæller offensivspilleren til TV 2 | ØSTJYLLAND.
    
- Jeg havde selvfølgelig håbet at kunne tage en masse af den energi og glæde, jeg havde med fra den oplevelse (OL, red.), med tilbage og udvikle mig endnu mere her i Silkeborg. Så skaden kommer lidt på et dårligt tidspunkt, siger en ærgerlig Robert Skov til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Skov på drog sig skaden i overtiden af Danmarks sidste OL-kamp mod Nigeria, som de tabte 2-0.
    
- Det overskygger ikke den oplevelse, jeg havde, og hvad OL var for mig. Selvfølgelig er det pisseærgeligt og sindssygt irriterende at blive skadet, men det er der ikke noget at gøre ved. Det var en kæmpe oplevelse, og noget jeg aldrig vil glemme.
    
Skov scorede det eneste danske mål i fodboldturneringen i gruppekampen mod Sydafrika, otte minutter efter han blev skiftet ind. 
    
Men han må vente med at gøre det samme for SIlkeborg IF. Skaden holder ham formentlig ude af klubbens kommende to kampe mod Viborg FF og Randers FC. Det skriver TV 2 | ØSTJYLLAND.