Silkeborg-Voel sikkert videre i Santander Cup

Silkeborg-Voels ligahold vandt suverænt over det nye 1. divisionshold, Horsens HK, da de vandt sikkert med 32-19.

Arkivfoto
Arkivfoto

Voel-pigerne startede stærkt ud, og Horsens-mandskabet havde slet ingen chance for at følge med.
Roligt men sikkert opbyggede de pigerne i de grønne trøjer et solidt forspring, og ved pausen var de foran med 18-9.

Det lykkes aldrig nyoprykkerne fra Horsens at komme i nærheden af pigerne fra Silkeborg-Voel, og den solide føring gav trænerteamet Jakob Andreasen og Mathias Madsen mulighed for at eksperimentere lidt med alternative opstillinger, ligesom der blev plads til Sara Kececi i målet.

- Det var en fin måde, at slutte af på, og de piger, der nu stopper i klubben, fik mulighed for at slutte godt af. Nu kan vi holde en velfortjent ferie i en periode inden træningen genoptages i maj måned, sagde en tilfreds Jakob Andreasen efter kampen.

Sofie Bak Andersen scorede 8 mål, og dermed flest for de grønne - Trine Troelsen fulgte lige efter med syv træffere.