Silkeborg vil bygge matematisk bro mellem skole og gymnasium

Silkeborg Kommune vil med et projekt lette den svære overgang fra matematik i folkeskolen til matematik på gymnasiet.

Det skal være lettere for 1. g’ere at vænne sig til matematikken på gymnasialt niveau. Derfor har Silkeborg Kommune etableret ”Matematikbroen”, som er et udviklingsprojekt, der skal være med til at hæve elevernes faglige niveau, skriver Silkeborg Kommune i en pressemeddelse.

- Det er vigtigt, at vi har fået øget kenskab til hinandens undervisning, og det har også været udbytterigt sammen at udvikle undervisningsmateriale, som tager højde for netop de faglige problemer, eleverne har, siger Helene Salvagni Binderup, medlem af projektgruppen ”Matematikbroen”.

Siden september har 24 lærere fra folkeskoler, en enkelt privatskole og Silkeborg Gymnasium deltaget i projektet, som er gennemført i samarbejde med Københavns Kommune. A.P. Møller Fonden har støttet projektet med 1,2 millioner kroner.

Matematiklærere fra grundskoler og gymnasiet i Silkeborg arbejder sammen i Matematiklærernetværket, hvor ideen til projektet opstod.

- Vi arbejder i forvejen sammen på mange planer, men med ”Matematikbroen” har vi fået udbygget vores i forvejen gode kontakt, og vi får fælles viden om, hvor der er behov en indsats, siger uddannelseschef på Silkeborg Gymnasium, Brian Krog Christensen.

Det er planen, at ”Matematikbroen i det kommende skole skal udbredes til flere skoler i kommunen. Også Viborg kommune ser et stort potentiale i projektet.