Silkeborg slider sig til pokalsejr over amatørhold

Superligaholdet fra Silkeborg er videre i pokalturneringen efter 3-1-sejr over Herlev fra Danmarksserien.

Silkeborgs Emil Holten her mod foran SønderjyskEs Patrick Banggaard. I dag lavede han hattrick mod Herlev i pokalturneringen. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Silkeborg hentede onsdag sæsonens første sejr efter en svær start på Superligaen.
Succesoplevelsen for cheftræner Kent Nielsen og hans mandskab kom i anden runde af pokalturneringen mod Herlev fra danmarksserien.
På tre scoringer af Emil Holten lykkedes det superligaholdet at vinde 3-1 og booke en plads i tredje runde.   

Læs også Trods elendig sæsonstart: Silkeborg-chef freder Kent Nielsen

Det blev dog en smule nervøst for de midtjyske favoritter på kunstgræsset i Herlev, da Daniel Tocado reducerede til 1-2 med tre minutter tilbage af opgøret.
    
Efter godt en halv time misbrugte Herlev tilmed et straffespark, hvor Silkeborgs målmand Rafael Romo kastede sig til den rigtige side.
Umiddelbart efter Herlevs reducering slog Emil Holten Silkeborg-sejren fast med sin tredje scoring i opgøret.

Læs også Silkeborg scorer ti millioner kroner på Dolberg-salg

Silkeborg har fået en skidt tilbagevenden til Superligaen med blot tre point efter otte spillerunder.
    
Silkeborg har stolte traditioner i pokalturneringen, som klubben vandt i 2001. I forrige sæson nåede midtjyderne finalen, hvor holdet tabte til Brøndby. Få uger senere rykkede silkeborgenserne ud af Superligaen.

Læs også SIF taber stort til velspillende Brøndby i premiere