Silkeborg midtby får firesporet vej

Silkeborg midtby får firesporet vej

Millionbevilling til etablering af en firesporet vej godkendt af byrådet i Silkeborg.

Et enigt byråd i Silkeborg godkendte mandag en bevilling på 14,5 millioner kroner til at udbygge Borgergade med fire spor op til Nørretorv. Frank Borch-Olsen (K), formand for vej- og trafikudvalget, håber, at arbejdet kan begynde omkring september.

- Med den her anlægsbevilling går vi i gang med at løse de udfordringer, som kommer i forbindelse med motorvejen. Den er en del af en større løsning med at løse trafik-udfordringer fra nord til syd, og helt konkret vil projektet betyde, at vejen får et naturligt sving fra Kejlstrupvej til den resterende del af Borgergade, og at man laver fire spor. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil løse mange trafikale problemer, og jeg håber, arbejdet kan gå i gang efter regattaen, sagde Frank Borch-Olsen på byrådsmødet. Det skriver mja.dk.