Silkeborg har DK's bedste hospital

Regionshospitalet Silkeborg er for andet år i træk kåret som det bedste mindre sygehus i Danmark.

Regionshospitalet Silkeborg.jpg

Dagens Medicin har nu for anden gang kåret Regionshospitalet i Silkeborg til det bedste blandt Danmarks 20 mindre sygehuse.

Førstepladsen får regionshospitalet især på baggrund af sin behandlingskvalitet. Derfor vækker kåringen begrejstring blandt hospitalets 1.031 ansatte.

- Det er jo ikke noget, vi bliver kede af, vil jeg sige. Det er da med til at motivere til at fortsætte det, vi har gang i, forklarer en glad Ulrich Fredberg, der ledende overlæge på Regionshospitalet Silkeborg.

Dagens Medicin vurderer landes hospitaler i tre kategorier: mindre, mellemstore og store hospitaler. Her er det blevet klart, at Silkeborg blandt alle landets hospitaler - store som små - får en førsteplads, når det fx gælder behandling af leddegigt og hjertesvigt.

I hospitalsbedømmelserne tæller behandlingskvalitet 80 procent, mens patienttilfredshed og omdømme hver vægter 10 procent. Blandt de mindre hospitaler blev Frederikshavn nr. to, mens Køge Sygehus blev nr. tre.