Sigtet smadrede køkken

En mand fra Nykøbing raserede et køkken og slog en politibetjent i ansigtet. Nu ryger han i grundlovsforhør.

Haandjern-paa-politi_0.jpg

Lørdag aften måtte politiet rykke ud til Randersvej i Viborg, hvor en alkoholpåvirket, 43-årig mand fra Nykøbing pludselig stod i en fremmed kvindes køkken og smadrede forskellige ting. Det fortæller vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det er lidt specielt. Vi ser, at fulde mennesker indimellem går forkert, fordi de bor et husnummer derfra. Men ikke som det her, for han bor jo ikke i området, fortæller Lars Even.

Kvinderne og børnene i huset stak af og tilkaldte politiet, der fangede manden. Under anholdelsen slog han én af betjentene i hovedet, og det er altså vold mod tjenestemand, han nu bliver sigtet og fremstillet i grundlovsforhør for.

Politiet kender manden fra tidligere voldsepisoder.