Sigtet økserøver meldte ikke sig selv

Den efterlyste Michael Nørgaard Sørensen ringede i onsdags til politiet og fortalte, at han ville melde sig selv. Det er endnu ikke sket.

161013-1Efterlyst.jpg

I onsdags efterlyste Politiet 22-årige Michael Nørgaard Sørensen for tre tilfælde af væbnet røveri med en økse. Kort efter efterlysningen ringede manden selv til politiet

- Han sagde, at han vil møde op på fredag med sin advokat, siger Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Men det er ikke sket, og Politiet fortsætter eftersøgningen af manden.

Efterlyst for tre røverierDet er 22-årige Michael Nørgaard Sørensen, der den 22. maj udeblev fra udgang i Statsfængslet Østjylland i Horsens. Politiet mener, at han kan sættes i forbindelse med røverierne mod Netto på Engholm Søpark i Herning den 30. juli,. mod Super Brugsen i Karup den 1. august og Fakta i Vildbjerg den 15. august.

Politiet fraråder, at man henvender sig til den 22-årige, da han kan være farlig.

En 20-årig mand fra Herning er i forvejen fængslet i sagen om økserøverierne.