SIF-spiller tog som 10-årig pokalturen til parken: Nu vil han selv vinde

Silkeborgs Simon Jakobsen tog turen til pokalfinale i Parken som unge fan i 2001. Nu skal han selv spille om pokaltitlen.

27:46

For kun anden gang i historien er Silkeborg IF i en pokalfinale. Fodboldmagasinet 442 tager temperaturen på pokalfeberen og får bud på Silkeborgs chancer.

Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

1 af 2

Silkeborg IF's anfører Simon Jakobsen husker tydeligt den særlige dag i 2001, hvor han som 10-årig tog turen med fantoget til Parken i København for heppe på Silkeborg IF i pokalfinalen. 

Det kunne da være helt fantastisk at hive et trofæ i land

Simon Jakobsen, fodboldspiller for Silkeborg IF

- Det var en kæmpe oplevelse, og så blev det jo ikke mindre stort af, at Silkeborg vandt 4-1 over AB. det var en fed oplevelse og noget vi små purke sad på lægterne som store SIF-fans og selvfølgelig drømmer man altid om, at komme op og blive professionel, siger Simon Jakobsen i TV MIDTVEST's fodboldmagasin 4-4-2. 

- At man ser klubben vinde et trofæ, det puster jo bare ekstra til drømmen om selv at spille, og det er jo helt fantastisk, at jeg så får æren af at gøre det, siger han.

Læs også Silkeborg-træner: Skidt indsats - vigtigt udebanemål

Dansk Boldspil-Union forventer omkring 33.000 tilskuere til dagens pokalfinale i Parken. Op mod 6000 fans fra Silkeborg forventes at tage turen til tribunerne i finalen.

- I den periode jeg har spillet på førsteholdet i Silkeborg, der har det været lidt op og ned med første divison og superliga, og vi ligger jo også og kæmper lidt for livet i Superligaen nu, så det kunne da være helt fantastisk at hive et trofæ i land, siger Simon Jakobsen.

Om det lykkedes Silkeborg IF at vinde pokaltitlen 17 år efter, han selv stod på tribunerne vil vise sig, når der er kampstart i parken kl. 17.00.

27:46

For kun anden gang i historien er Silkeborg IF i en pokalfinale. Fodboldmagasinet 442 tager temperaturen på pokalfeberen og får bud på Silkeborgs chancer.

Luk video