SIF opruster frem mod Superligaen

Silkeborg IF er snart klar med første forstærkning frem mod næste sæson, hvor klubben gør comeback i Superligaen.

Silkeborg IF

Oprykkerne fra Silkeborg IF er i gang med forberedelserne til næste sæsons udgave af Superligaen. Ifølge Vejle Amts Folkeblad er Silkeborg allerede i gang med at sammensætte en ny og stærkere trup, og her indgår Vejle Boldklubs anfører, Niels Bisp Rasmussen,i planerne. Han skulle angiveligt være tæt på et skifte.

Niels Bisp Rasmussen har i sin Vejle-tid spillet 87 førstsholdskampe, som har kastet to scoringer af sig. Han debuterede i klubben som 18-årig.

22-årige Niels Bisp har kontraktudløb ved udgangen af juni og kan derfor hentes kvit og frit.