Siemens Windpower har vokseværk

Siemens Windpower på vej med nyt byggeri ved hovedkvarteret i Brande.

siemens_produktion_1.jpg
Foto: www.siemens.com/press

De er i forvejen meget synlige i Brande. Nu går Siemens Windpower efter at udvide med yderligere 6350 nybyggede kvadratmeter i et byggeri, der når op i 4 etager med en maksimal højde på 18,5 meters højde, oplyser AOH.dk.

Dele af byggeriet kræver en dispensation fra lokalplanen, hvis det skal blive til virkelighed. Det er blandt andet tekniske installationer, der vil gøre byggeriet højere end de tilladte 19 meter samt de fire etager i byggeriet mod de tilladte to etager, der skal tages stilling til i Teknik- og Miljøudvalget.

Byggeriet skal blandt andet erstatte de arbejdspladser, som i dag er placeret i pavillioner. I forbindelse med byggeplanerne er der også kalkuleret med 634 parkeringspladser på området.