Siemens gearer ned

Vindmølle-koncernen får færre ordrer

siemens6.jpg

Siemens Wind Power har stort set kun oplevet fremgang, siden vindmølle-koncernen placerede sit hovedsæde i Brande. Men nu bliver hastigheden sat en smule ned.

Ordrebeholdningen er 38 procent lavere i forhold til samme tidspunkt året før, skriver dagbladet Børsen. Siemens er påvirket af en afventende holdning i USA, hvor man venter på præsident Obamas planer for vedvarende energi.

Vindmølleproducenten er dog langt fra i krise - Børsen skriver, at koncernen i oktober, november og december øgede omsætningen med 71 procent til 5,3 milliarder kroner.