Siemens går efter top tre

Vil være blandt de største på vindmøllemarkedet inden for to år.

siemensvindmoelle2.jpg

Siemens Wind Power med hovedsæde i Brande går efter at nå til tops blandt verdens vindmølleproducenter. Det er kun fem år siden, Siemens med overtagelsen af Bonus energy gik ind i branchen. Nu melder koncernen ud, at målet hedder top tre i 2012.

- Det globale vindenergimarked vokser årligt med 12 procent. Vores intention er klart at overhale den generelle markedsvækst for at nå i top tre, siger Andreas Nauen, Siemens overordende chef for vindaktiviteterne til AOH.dk

200 milliarder euro

Han forventer, at væksten særligt kommer til at foregå i Asia-Pacific-regionen. Men væksten kommer også til at ligge i Nordamerika og Europa, vurderer han.

Globalt omsættes der i dag for omkring 30 milliarder euro i vindmøllebranchen. I 2030 ventes det tal at være steget til 200 milliarder euro.

Det skriver AOH.dk i dag.