Sidste gudstjeneste i Thyborøn

Thyborøn Kirke skal jævnes med jorden, og i dag kunne kirkegængerne komme der for sidste gang.

270909_Thyboron_kirke001.jpg

Guds hus i Thyborøn er i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at renovere den. Snart skal den jævnes med jorden, men i morges havde alle for sidste gang mulighed for at komme til gudstjeneste i den godt 100 år gamle kirke.

Thyborøn Kirke blev bygget i 1908 og senere udvidet i 1934. Men den er bygget på hvad der senere har vist sig at være usikker grund. Derfor er væggene for længe siden begyndt at slå revner, og det kan ikke betale sig at renovere kirken.

Menighedsrådet har derfor besluttet at rive kirken ned, og bygge en helt ny. Den kommende uge begynder nedrivningsarbejdet så småt, og på torsdags fjernes f.eks. kirkens orgel. En ny kirke i Thyborøn vil efter planen var klar til brug 1. søndag i advent 2010.