SF vælger ung folketingskandidat

31-årige Pia Tang Vestergaard fra Ringkøbing bliver SF's nye folketingskandidat i Ringkøbing-Skjern Kredsen. Hun afløser Peder Sørensen.

Folketinget.jpg

Efter at Peder Sørensen valgte at stoppe som folketingskandidat, blev der en ledig plads som folketingskandidat. Den har Pia Tang Vestergaard nu taget.

Den 31-årige sidder til dagligt i Ringkøbing-Skjerns byråd, hvor hun har siddet det sidste halve år. Men Pia Tang Vestergaard fremhæver selv, at selv om hun kun har et halvt års erfaring med byrådspolitik, så har hun en lang fagpolitisk erfaring.

SF forventer ved det kommende folketingsvalg, at få valgt tre folketingsmedlemmer. Pia Tang Vestergaard forventer selv, at de to sikre er Steen Gade og Kresten Touborg, men siger:

- Hvorfor skulle den tredie ikke blive mig? Jeg kan som ung kvinde tilbyde noget helt andet end de to erfarne mænd.