Finanslov splitter: SF og Ø uenige i, om der kommer minimumsnormeringer

Der er dem, der jubler, og så er der dem, som mener, at resultatet ikke er gode nok.

Den nye finanslov splitter støttepartierne, for SF mener, at der er forhandlet minimumsnormeringer i landets daginstitutioner på plads, mens Enhedslisten siger, at det er der ikke sat nok penge af til.

- Den ramme, vi har fået, er ikke tilstrækkelig til, at vi synes, det kan defineres som minimumsnormeringer. Så skulle der mere til, forklarer Jacob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Selvom pengene til flere pædagoger kommer gradvist, så det først er i 2025, at den fulde effekt kan mærkes, så er Signe Munk godt tilpas med aftalen.

- De minimumsnormeringer, som vi har talt om, det er en pædagog til tre børn i vuggestuerne og en til seks i børnehaverne. Det koster 1,6 milliarder, og de kommer stigende indtil 2025. 

Uenigheden om, om det kan kaldes minimumsnormeringer på sigt, kommer af, at pengene er regnet ud fra, hvad det i gennemsnit vil koste pr. kommune. Beregningerne tager ikke højde for behovet for støttepædagoger.

Demonstranter er ikke tilfredse

Minimumsnormeringer eller ej, så er de personer, som har stået på gader og stræder og demonstreret den seneste tid, ikke tilfredse.

- For alle os, der har børn i børnehaver og vuggestuer i dag, så er der rigtig lang tid til 2025. Så jeg vil gerne se det, før jeg tror det, siger Signe Haahr Lindegaard, som har deltaget i demonstrationer for minimumsnormeringer.

Resultatet er simpelthen for uambitiøst, mener en anden demonstrant.

Er det ikke bare sådan politik er?

- Det kan godt være, men vi bliver ved med at kæmpe, vi giver ikke op, siger Thomas Lund.