SF i Thisted: S forenet med miljøfjendtlig landbrugslobby

SF langer ud med Socialdemokratiet efter partiets aftale med Venstre.

Morten Bo Bertelsen
Foto: Sean Kelly Christensen

SF er bestemt ikke tilfreds med, at Socialdemokratiet har lavet en aftale med Venstre, der sætter Ulla Vestergaard i borgmesterstolen den 1. januar 2018.

- Jeg synes, at Socialdemokratiet har forenet sig med en miljøfjendtlig landbrugslobby, som sidder i Venstre nu. Så jeg synes ikke, det er særlig smart det her – og jeg synes ikke, det er særlig bredt, siger SF's spidskandidat, Morten Bo Bertelsen.

SF beholder sit ene mandat i byrådet, men føler ikke, at Venstre og Socialdemokratiet har været særligt inddragende i nattens forhandlinger.

Vi har siddet oppe nærmest til grin i et par timer uden overhovedet at være inde. Jeg tror ikke, vi kommer med til noget, forklarer han.

1:00
Hør Morten Bo Bertelsens reaktion, da Socialdemokratiet og Venstre tidligt onsdag morgen præsenterede deres konstitueringsaftale.