Sexkrænker har meldt sig

Den 22-årige sex-krænker som politiet i Herning har ledt efter i to døgn, har meldt sig til politiet.

HerningPolitiSkildt.jpg

Torsdag fortalte politiet offentligheden om en blufærdighedskrænker. Siden er det strømmet ind med flere anmeldelser mod manden.

Manden lokker unge piger til at vise bryster, ved at udgive sig for blandt andet at være læge eller caster fra et modelbureau.

Fredag eftermiddag meldte den 22-årige unge mand sig til politiet i Herning. Han bor i Herning Midtby, og er kendt som krænker fra to andre byer i Jylland.

Efter afhøring afgør politiet om han skal fremstilles i grundlovsforhør, oplyser vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi.