Sexdømt ridelærer vil gerne undervise igen

Den sexdømte ridelærer fra Struer Rideklub mener ikke, at hans forbrydelser i Sverige bør forhindre ham i at undervise børn i Danmark.

hugolindroth.jpg

De Konservatives formand Søren Pape har i dag foreslået, at man skal kunne indhente børneattester på tværs af landende.

- Vi skal simpelthen gøre det til en holdning, at hvis der kommer folk fra et andet land, så spørger man via Europol, om vedkommende er straffet og for hvad, så man kan lave den samme indsats, som vi gør hjemme. 

Foreslået kommer, efter at en ridelærer fik lov at undervise i Struer Rideklub i to måneder, selv om han er dømt for overgreb på mindreårige i Sverige.

Det er otte år siden, at han fik sin sidste dom. Derfor mener ridelæreren ikke selv, at det bør forhindre ham i at undervise i Danmark.

- Jeg har siddet i fængsel i næsten tre år. Så kom jeg ud, og nu har jeg halvandet år tilbage, før min børneattest er pletfri i Sverige. Så det har været en lang vej.

Kultur- og fritidsudvalget i Struer Kommune forsøgte at forhindre ansættelsen af Hugo Linderoth i ridekubben, men uden held. Også her undrer de sig over reglerne.

- Hvis det var omvendt, og vi havde en i Danmark, der rejste til Sverige, så ville børneattesten jo følge vedkommende, siger formand Flemming Odde, der håber, at loven bliver ændret.

Står det til Hugo Lindroth, har han ikke været ridelærer for sidste gang.

- Jeg kommer ikke til stoppe min kamp for at undervise eller ride. Hverken i Danmark, Sverige eller Finland. Jeg vil arbejde med det, jeg kan. Det, jeg er bedst til siger han.

Hugo Lindroth må ikke længere undervise i Struer Rideklub. 

2:22
Personer der er dømt for sexovergreb mod mindreårige i udlandet skal ikke kunne rejse til DK og arbejde med børn.