Skoleskemaet i 7. klasse: Sex, nøgenbilleder og intime grænser

Imens eleverne i 7. klasse terper adfærd på sociale medier og intime grænser, peger ny undersøgelse på, at deres forældre også godt kunne bruge noget undervisning om emnerne.

Viktor, Kristian, Sofie og Signe fra 7.b har intime grænser på skoleskemaet. I denne uge kører hundredvis af folkeskoler her i landsdelen Sex & Samfunds kampagne Uge Sex. Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Læs også Ven delte sexvideo af Sofie: Jeg havde aldrig troet det ville ske for mig

Der er sex, nøgenbilleder og intime grænser på skoleskemaet på flere hundrede folkeskoler her i landsdelen. Sex og Samfunds kampagne Uge Sex handler i år om grænser. 

- I år sætter vi fokus på børn og unges intime grænser, når de færdes online og på sociale medier. Jo tidligere vi sætter ind med redskaber til at fornemme, forstå og respektere hinandens grænser, jo bedre ruster vi børn og unge til at forstå, hvad der er på spil, når man bygger relationer til andre, og jo bedre vi ruster dem til en virkelighed, der både er online og offline, siger Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund. 

Kuno Sørensen er Red Barnets ekspert på vold og seksuelle overgreb mod børn. Han forklarer i videoen herunder, hvorfor det er vigtigt, at vi taler om grænserne med vores børn. 

01:41

Kuno Sørensen rådgiver blandet andet om børn og unges online-liv via rådgivningstjenesten SletDet.

Luk video

Red Barnet driver vi en hotline, hvor man kan anmelde børnepornografi. Hotlinen kan du finde her.

På Rolf Krake Skolen i Holstebro er 7.b blandt målgruppen for kampagnen.   

- Det er fint nok, fordi det er vigtigt siger, Kristian Kjærgaard, der er en af eleverne i 7.b, som i denne uge forholder sig til spørgsmål for eksempel: Er det er ok, at have nøgenbilleder af andre på sin telefon?

- Vi bruger mobilen meget. Vi bruger snapchat meget. Der er mange, der deler billeder af deres kroppe. Nu er man også lige i den her alder, hvor det begynder at være lidt mere interessant, siger Viktor Grifstad fra 7.b.

01:13

Grænseoverskridende indhold på sociale medier er blandt emnerne i årets udgave af Uge Sex kampagnen. Se indslaget her:

Luk video

Forældre har også brug for undervisning

Imens børnene konfronteres med forskellige problemer og dilemmaer på skolebænken, tyder noget på, at det ikke kun er børnene, der har brug for at snakke om, hvor grænserne går. 

Sammen med kampagnen løfter Sex & Samfund sløret for en ny undersøgelse. Voxmeter har lavet en rundspørge blandt repræsentativt udvalgte forældre til børn i alderen 10-16 år.   

Fakta om Uge Sex

*Sex & Samufunds årlige kampagne henvender sig til elever i 0.-10. klasse

 

* Over halvdelen af eleverne i folkeskolen deltager

 

* I Region Nordjylland deltager 25.000 elever. I Region Midtjylland deltager knapt 80.000 elever.  

Se mere

I undersøgelsen peger knap to ud af tre forældre på, at de ikke føler sig godt nok i stand til at starte snakken om intime grænser og grænser på sociale medier. 

Samtidigt frygter tre ud af fire forældre i nogen, i høj eller i meget høj grad, at deres barn eller teenager kan blive mobbet på sociale medier, udsat for ufrivillig billeddeling eller seksuel krænkelse.  

- Tallene viser med al tydelighed, at vi som forældre synes, det kan være svært, akavet eller udfordrende at tage snakken med vores børn om, hvad de oplever på sociale medier. Ligesom rigtig mange også frygter, at deres børn får overskredet sine grænser, siger Lene Stanvgaard. 

fakta: Det her viser undersøgelsen:

*63,2 % af danske forældre føler sig slev ikke eller i mindre grad klædt på til at tale om intime grænser og grænser på sociale medier med deres børn. 

 

* 57% ad forældrene svarer, at de aldrig selv har haft samtaler med deres egne forældre om kroppens udvikling, seksualitet eller intime grænser. 

 

* 68,5% af forældrene har brugt en eller flere af mediesagerne om billeddeling og puttemiddage til at tage en samtale med deres bør om intime grænser eller adfærd på sociale medier. 

 

Kilde: Sex & Samfund.