Sex med 14-årig gav betinget dom

En 41-årig mand er idømt 60 dages betinget fængsel for sex med 14 årig pige. Manden erkendte i retten, at han kendte pigens alder.

Ny ret-Herning, Skilt, naer.jpg

Det spørgsmål der fyldte i retten var spørgsmålet om, hvorvidt den 41-årige mand fra Borris var klar over alderen på den pige, han i august dyrkede sex med.

Det var frivilligt

Episoden fandt sted ved en fest i Skarrild, hvor den unge pige frivilligt havde samleje med den 41-årige på en mark. Det skriver aoh.dk.

Alderen havde været omtalt

Det var pigens forældre, der meldte sagen til politiet, da hun var under den seksuelle lavalder, og derfor blev spørgsmålet om den 41-åriges kendskab til hendes alder helt centralt.Manden tilstod i retten, at han godt vidste hun kun var 14, da det havde været på tale under festen.

- Selvom det er frivilligt, så må man ikke have sex med en pige på 14 år, siger anklager Peter Adamsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til hjemmesiden.

Betinget dom plus samfundstjeneste

Dommeren takserede den overtrædelse af loven til 60 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.