Serietyv varetægtsfængslet i 4 uger

En hviderussisk asylansøger fra Hanstholm blev i dag varetægtsfængslet i fire uger. Han er mistænkt for at stå bag en række tyverier.

Haanjern-Paa_0.jpg

I går eftermiddags blev en 32-årig hviderussisk mand anholdt i Hanstholm, mens han var ved at sende tyvekoster ud af landet med posten. I dag er han så blevet idømt fire ugers varetægtsfængsling.

Politiet mener, at man med anholdelsen har fået fat i hovedmanden bag mindst 50 tyverier. Indholdet af pakkerne var tyvekoster fra butikker i både Thy, Struer og Lemvig.

- Det er en god dag at være politibetjent, når man får stoppet sådan én. Især når man tænker på, hvor stort et problem tyverier er i området omkring asylcentret, siger Christian Jørgensen fra Midt- og Vestjyllands Politi. Han fortæller videre, at asylcentret har været meget samarbejdsvillige i forbindelse med opklaringen.

Ventede på hjemrejse

Den hviderussiske mand boede i en lejlighed i Hanstholm tilknyttet asylcentret. Han har fået afslag på sin asylansøgning, og ventede på hans rejsepapirer blev bragt i orden.

Skulle manden blive dømt, vil han ifølge Christian Jørgensen højst sandsynligt bliver udvist af Danmark i seks år.