Serierøver på spil i Herning

To butikker i Herningområdet blev mandag aften udsat for røveri.

slikhuset-herning.jpg

Ved 19-tiden gik det første gang ud over Aldi-butikken i Tjørring. Her kommer en mand gående med en kniv i hånden, med retning direkte mod kassen. Personalet i forretningen var ude bagved, så manden fik rig lejlighed til at brække kassen op med kniven og slap væk med et mindre pengebeløb.

Et vidne udenfor butikken, så at manden hoppede bagpå en knallert og sammen med en medgerningsmand kørte væk på en bordeaux knallert.Hverken personale eller vidner har været i nærkontakt med røver eller medgerningsmand, og der er derfor intet klart signalement af personerne. Politiet vil nu kigge overvågningsbillederne igennem.

Muligvis samme gerningsmandSenere på aftenen kom en mand ind i Slikhuset i Herning, hvor han truede ekspedienten med en kniv til at udlevere et mindre pengebeløb.Efter røveriet løb manden gennem gyden ved Lones Køkken og Bianco Footwear.Manden er cirka 175 cm. høj, kraftig af bygning, dansk af udseende og bar en hvid hættetrøje under røveriet.De to røverier minder meget om hinanden, og politiet arbejder da også ud fra en teori om, at det er samme gerningsmand.

- Umiddelbart er det for tidligt at sige, om det er samme mand, som har stået bag begge røverier, men det er klart, at det er en mulighed, og det kigger vi på nu, siger vicepolitikommissær Niels Kristian larsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ansat rystet

Pigen, som stod bag disken i Slikhuset i Herning, er meget mærket af episoden.

- Hun udleverede selvfølgelig pengene, og der er gudskelov ikke sket hende noget fysisk. Men psykisk har hun det ikke godt, siger Marianne Larsen, Ejer af slikhuset i Herning.

Selvom det kun er et mindre pengebeløb og nogle pakker cigaretter, som forsvandt fra butikken, så håber Marianne Larsen, at politiet for fat på tyven.

- Vi har kameraovervågning, og politiet har fået billederne. De har også fundet fodaftryk i butikken, siger Marianne Larsen, Ejer af slikhuset i Herning.

Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på 114.