Serie-tyve fanget

Et gult postbillignende køretøj ledte politiet frem til to lithauere. Her fandt politiet tyvekoster fra mindst tre indbrud.

Politibil i sol_type1.jpg

To lithauere har ikke holdt fri i sommervarmen. Til gengæld har de udnyttet, at andre har været på ferie. Det har de benyttet til at anskaffe sig fladskærme, racercykler, værktøj og sågar en vaskemaskine og meget andet. Tyvene har været på spil i Holstebro og omegn.

Men fælles for deres besøg rundt i sommerlandet har været, at de er kørt i en bil, der kunne ligne en postbil. Politiet har fået flere henvendelser fra borgere, der har set den karakteristiske bil.

Politiet fandt bilen på lithauernes bopæl i Holstebro. Og da de kom indenfor fandt de tyvekoster fra minimum tre indbrud, samt en trailer og andre sager, som de skal have undersøgt hvor stammer fra.

De to lithauere har erkendt sig skyldig i de tre indbrud, men politiet fortsætter efterforskningen.