Serie-gramser anholdt

33-årig mand sigtes for stribevis af blufærdighedskrænkelser i Viborg.

viborgpolitiExt.jpg

De unge kvinder i Viborg kan ånde lettede op - politiet regner med at have opklaret en række blufærdighedskrænkelser i byen.

En 33-årig mand blev fredag anholdt i sagen, efter at politiet havde offentliggjort et overvågningsbillede af ham.

Han sigtes for omkring 10 tilfælde af blufærdighedskrænkelser. Den første sag stammer fra marts sidste år, og fremgangsmåden har stort set været den samme hver gang. Overgrebene har ramt unge kvinder tidligt søndag morgen - gerningsmanden befølte dem i skridtet og stak af, når ofrene råbte op.

Den 34-årige bor i Viborg-området og har i følge lokalpolitiet erkendt sig skyldig. Politiet har besluttet ikke at fremstille ham i et grundlovsforhør med krav om fængsling, men der venter ham senere et retsligt efterspil.

Interview med Jens Monberg, lokalpolitiet i Viborg: