Serbisk profil til TTH

Team Tvis Holstebro har indgået en et-årig aftale med serbisk landsholdsspiller.

Team Tvis Holstebro 3.jpg

 

Den 24-årige serber har ud over landsholdstrøjen også spillet i Barcelonas farver, og den 1,98 meter høje Peter Nenadic kan både spille playmaker og venstre back.

Derfor er det også en begejstret sportschef, der i dagens pressemeddelelse glæder sig over klubbens nyerhvervelse:

Mange kvaliteter

- Det er stort for Team Tvis Holstebro at hente en spiller som Peter Nenadic. Han er en spiller, der kan begå sig på de fleste tophold i europæisk håndbold. Han har stor erfaring trods sin unge alder og har så mange kvaliteter både kollektivt og individuelt, og vi glæder os til at kunne præsentere ham på holdet, siger Poul Madsbjerg.

Fordi Nenadic kommer fra et ikke EU-land så er han først spilleberettiget, når Udlændingeservice har givet opholds- og arbejdstilladelse.