Serber kan ikke redde Viborg HK

Serbiske Dijana Stevin skal ikke være Viborg HK's nye højre back, mener klubben efter prøvetræning. De fortsætter jagten på en ny spiller.

VHK Jubel-Grit.jpg

Det bliver ikke den 25-årige serbiske landsholdsspiller Dijana Stevin, som skal udfylde pladsen som højre back i Viborg HK.

Det står fast efter to dage med prøvetræninger. 

 - Dijana Stevin har vist os mange fine ting. Hun har arbejdet hårdt, har en god spilforståelse og er kompetent i forsvaret. Men vi synes til gengæld ikke, hun fik vist os, at hun rent skudmæssigt besidder større kvalitet, end vi har i forvejen. Derfor har vi valgt at lade hende rejse hjem igen, fortæller sportschef Susanne Munk Wilbek i en pressemeddelelse fra klubben.

'Value for money'

Viborg HK har sat 700 anparter af 500 kroner stykket til salg. Anparterne skal hjælpe klubben til at finde en kompetent højre back til holdet.

 - Vi har flere hundrede mennesker, der har henvendt sig til os for at hjælpe med at finansiere en ny spiller. Det er vi meget ydmyge omkring, og dem skylder vi at gøre arbejdet ordentligt. De og vi skal have 'value for money', så vi vil fortsat have is maven, siger Susanne Munk Wilbek.