Sender julegaver til udsendte soldater

Sender julegaver til udsendte soldater

Simone Bech fra Lindum vil glæde Danmarks udsendte soldater med en julegave og en kærlig tanke fra hjemlandet. I år har hun fået stor økonomisk hjælp til sit projekt "Vi tænker på jer".

Hun gjorde det sidste år. Og nu gør hun det igen.

Simone Bechs egen søn har været udsendt som soldat. Derfor vil hun glæde Danmarks udsendte soldater med en julegave og en kærlig tanke fra hjemlandet.

Og i år har hun fået stor økonomisk hjælp til sit projekt "Vi tænker på jer".

- Jeg var heldig at modtage først en donation fra Ingeniørerregimentet i Skive på 10.000 kr og derefter ikke mindre end 50.000 kroner fra Frimurerlogerne i Aarhus, fortæller Simone Bech, der initiativtageren bag projektet.

Donationerne giver større gaver Dette har betydet, at Simone Bech igen i år kan sende en gave, lidt slik og et håndskrevet julekort til de udsendte soldater i både Afghanistan, Sydsudan, Mali og Kosovo.

- Og modsat sidste år, hvor jeg købte alle gaverne af egen lomme, så har jeg i år kunnet købet lidt større og bedre gaver, fordi jeg har fået de her donationer, forklarer Simone Bech.

Lige nu har hun godt 220 pakker liggende klar i sit hjem i Lindum ved Viborg. Om nogle få dage skal pakkernes sendes afsted til soldaterne.