Send en sms og der kommer en vagt

Et vagtfirma i Skive mener, at der er et marked for mere tryghed end den politiet kan give borgerne.

To vagtfolk har et tilbud. Send en sms - og vi står efter få minutter ved din fordør. Et tilbud der særligt henvender sig til fx ældre, der er bange for hjemmerøverier.

Det er Donald Stampe og Johnny Knudsen, der giver tilbudet, og de står sammen bag firmaet pro-aktiv.dk.  Et abonnement koster 150 kr. om måneden - og tilkalder man en vagt, koster det 400 kr.

Se et interview med de to bagmænd længere nede i artiklen.

De to bagmænd mener, at de giver borgerne mulighed for at købe en ekstra sikkerhed, som politiet ikke kan leverer. Politiet mener modsat, at det ikke er nødvendigt at tilbyde mere sikkerhed end den der allerede findes - ganske gratis.

- Hvis man vil betale for en ydelse, man kan få gratis hos politiet, er man velkommen til det. Men vi aldrig været hurtigere fremme i Midt- og Vestjylland, end vi er i dag, siger Claus Hilborg, der er chef for lokalpolitiet ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Se journalist Lasse Rønlevs interview med Johnny Knudsen og Donald Stampe:

06:18 Luk video