TV MIDTVEST

Seminarier: Nørre Nissum og Skive bevares

Der skal stadig uddannes lærere i Skive og Nørre Nissum. Det offentliggjorde bestyrelsen for VIA University College mandag aften.

Bestyrelsen havde på forhånd lagt op til, at beslutningen skulle offentliggøres på et pressemøde i Aarhus klokken 19.00 mandag aften, men det bestyrelsesmøde, hvor afgørelsen skulle træffes trak ud i over en time, og pressemødet blev udskudt til 19.15.

Forsinkelsen vidner om, at diskussionen har stået på til det sidste. Både Nørre Nissum og Skive Seminarium var bebudet som lukningstruede. Alligevel vendte bestyrelsen altså på en tallerken i de sidste minutter.

Vi har reaktioner i vores udsendelse 19.30 og 22.22.