Seksuelt misbrug af autist

Ikast-Brande Kommune har politianmeldt og hjemsendt en medarbejder fra en institution for autister i Ikast på grund af mistanke om "uterlig opførelse".

090206_MisbrugtAutist_Bin1_Clip.jpg

Onsdag besluttede Ikast-Brande Kommune at hjemsende og politianmelde en af kommunens medarbejdere fra Skovbjergparkens Aktivitetscenter. Det skete på baggrund af mistanke om seksuelt misbrug af en bruger.

Michael Kjeldgaard fra Lokalpolitiet i Herning oplyser, at politiet nu har sigtet en 59-årig mand fra lokalområdet for "anden kønslig omgang end samleje". Den forurettede er en mandlig bruger af institutionen.

Ikast-Brande Kommune valgte at tage det drastiske skridt efter, den pågældende brugers mor havde kontaktet institutionens leder med sin mistanke. En tjenstlig samtale med den mistænkte medarbejder satte tilsyneladende ikke medarbejderen i et bedre lys, hvorfor kommunen skred ind.

- Vi er meget berørte af denne sag. Men alene mistanken om en hændelse af så alvorlig karakter gør, at medarbejderen er hjemsendt, og der er indledt en afskedigelsessag, siger områdeleder for autismeområdet Ditte Sørensen.

Skovbjergparken er et kommunalt bo- og aktivitetstilbud for voksne med autisme og andre udviklingsforstyrelser.

Også lederen af Skovbjergparken i Ikast, Kai Kirkeby er dybt berørt. Hør interview med Kai Kirkeby her:

2:20