Seks personer sigtet for drabsforsøg

I bortførelsessagen fra Mors er der nu seks anholdte, og sigtelserne er udvidet til drabsforsøg

Et natligt hævntogt i det kriminelle miljø i Nykøbing er indtil videre endt med seks sigtelser for drabsforsøg.

Et par fra Nykøbing blev bortført sent i mandag aften og kørt rundt på øen - og blev slået, mishandlet og truet. Ofrene slap fri og gemte sig i en majsmark efter overfaldet.

Politiet i Thisted har anholdt seks personer for afstraffelsen, og efter at have afhørt begge ofre er sigtelsen mod de seks gerningsmænd udvidet til drabsforsøg. Det bekræfter vicepolitikommissær Andreas Søgaard.

Motivet til overfaldet liger ikke helt klart endnu men der er i hvert fald gæld indblandet i sagen.

Se også Gidseltagning på Mors