Seks lovovertrædelser på een gang

19-årig mand fra Løgstør blev taget af politiet igen, efter han een gang var blevet standset for hele seks lovovertrædelser.

Politi_Mc_stopper_bil.jpg

Der venter en 19-årig mand fra Løgstør en kæmperegning fra politiet, når hele hans sag bliver gjort op.

Fredag kl. 13.27 blev han standset ved Frøstrup af en patrulje fra politiet i Thisted. Her kunne patruljen konstatere en række forhold, der ikke var i orden, både i forhold til bilen og den 19-årige selv.

Seks lovovertrædelser

Bilen var for det første ikke indregistreret, men for at skjule det, havde den 19-årige stjålet en nummerplade og sat på. Bilen var heller ikke forsikret og havde fire nedslidte dæk. Den 19-årige selv havde intet kørekort og havde i øvrigt 13 gram hash på sig, som politiet konfiskerede, sammen med den stjålne nummerplade. Patruljen bad den unge mand om at køre bilen sikkert på plads og ikke bruge den igen.

Men kl.13.50 kunne en patrulje igen stoppe den unge mand, og stadig kørte han rundt uden kørekort i den u-indregistrede og uforsikrede  bil med nedslidte dæk, og nu helt uden nummerplade.