Seks huse for seks kroner

Seks huse købt for seks kroner. Firmaet "Bedre Boliger på Mors" har gjort en god handel.

021009HUS001.jpg

Der er for alvor kommet gang i ambitionerne om at rydde Mors for gamle ruiner.

For den nette sum af seks kroner har Carl Garder, der er direktør i firmaet Bedre boliger på Mors A/S, købt hele seks huse.

Røverkøbet af de seks huse til seks kroner sker i et forsøg på at udrydde alle de uboelige ruiner, der findes rundt om på øen, så de ikke falder i hænderne på Låsby Svendsen og andre tvivlsomme handelsmænd.

Husene har alle tilhørt boligspekulanten Bent Norup Refsgaard fra Djursland ligger rundt omkring i Galtrup, Øster Assels, Vester Assels og på Næssundvej.

Bedre Boliger på Mors slipper dog ikke for at overtage restgælden i husene - alligevel er Carl Garder overordentligt glad for sine seks nye huse:

- Kommunen mener jo der er 250 huse, der skal fjernes. Og vi mener jo det er vores opgave at være med til det i det små. Så hver gang vi får fjernet et hus, er vi da rimeligt godt tilfredese, og når vi så får fjernet seks så er vi da ekstra tilfredse, siger Carl Garder.

Se interview med Carl Garder her