Sejler hele Europa rundt på et surfbræt

En 43-årig brite er taget ud på overordentlig lang tur. Han sejler fra Barents-havet i Nord - hele vejen rundt om Europa til Sortehavet på et surfbræt.

Foto: Jono Dunnet

Der er 15,000 kilometer rundt, det kommer til at tage to år på vandet. 43-årige Jono Dunnet fra England er taget ud på sit livs rejse – på et surfbræt.

Han sejler fra Barents-havet i Nord - hele vejen rundt om Europa til Sortehavet på et surfbræt. Nærmest fra Rusland til Rusland. Og tidsplanen holder. Det har indtil videre bragt ham til Oddesund.

 - Jeg har pakket så lidt som muligt og så smidt noget væk undervejs, siger Jono Dunnet.

For to år siden surfede han rundt om England.

- Jeg mistede lidt mit fokus i livet og så var det er naturligt tidspunkt at gøre min drøm til virkelighed, siger Jono Dunnet.

Dengang tog det ham tre måneder at komme rundt om hjemlandet. Nu er han så ude på et endnu større togt:

- Jeg er lidt som Forrest Gump på en windsurfer, griner Jono Dunnet.

Her møder Jono Dunnet en hval på sin ellers så ensomme tur:

00:06 Luk video

I posen foran på surfbrættet har han et solpanel til strøm til telefonen. En sovepose og en termoflaske.
Han sover under sit sejl. Hvis ikke der er nogen der giver husly.

På sin færd har han set bjerge og hvaler. Alle oplevelserne lægger han  ud på nettet.
Ifølge ham selv bliver han aldrig ensom. Til gengæld har vinden en virkning på ham:

- Jeg har haft et par ubehagelige timer. Jeg har været søsyg, og der var ingen vind, fortæller han og fortsætter:

- I starten af turen var der ingen butikker og der spiste jeg frysetørret mad. Nu er det nemmest at købe brød og ost eller gå i land et sted hvor man kan få en pizza, siger Jono Dunnet.

I nat sover Jono Dunnet i Thyborøn. På hans hjemmeside kan man live-tracke hans færden rundt om Europa. Følg den surfende brite her: http://jonodunnett.com/

 

02:29 Luk video