Sejl billigere til Mors

Borgmesteren på Limfjordsøen vil have flere til at rejse med færge.

Borgmester Lauge Larsen (S) vil have sænket billetprisen for at få flere med færgerne til og fra Mors.Hans opfordring kommer på vegne af økonomiudvalget, som vil have flere til at bruge Næssundfærgen og Feggesundfærgen, skriver Morsø Folkeblad.

 - Med de priser, der er nu, er der helt sikkert mange, der tænker på, hvor meget brændstof de kan få for en færgebillet. Og så vælger de at køre. Også selv om de bor relativt tæt på en af færgerne, siger borgmester Lauge Larsen (S), der er formand for økonomiudvalget i Morsø Kommune.

Derfor har økonomiudvalget bedt bestyrelsen i færgeselskabet om at overveje en prisnedsættelse.