Seere hylder Freddy og hans minilastbil

Seere hylder Freddy og hans minilastbil

Tirsdag aften fortalte vi historien om Freddy Eriksen, der efter en svulst i hjernen har skiftet sin lastbil ud med en noget mindre lastbilknallert. På den måde kan han fortsætte med at arbejde. Efter udsendelsen strømmede det ind med kærlige hilsner til chaufføren i den lille lastvogn.

Freddy Eriksen fra Tjørring har kørt lastbil det meste af sit liv. Indtil en svulst i hjernen tvang ham fra pladsen bag rattet. Men den erfarne chauffør gav ikke op. Nu er han tilbage på landevejen i sin helt nye minilastbil. 

I går besøgte vi Freddy og kollegerne hos vognmandsfirmaet Richard Andersen og Sønner A/S. Efter udsendelsen væltede det ind med søde hilsner til Freddy på vores facebookside. 

Blandt andet skrev Aage Kræfting: "Hold da helt op Freddy, du er sku en sej trucker, du er et forbillede for mange, der mangler mod og vilje, er rørt inderst i mit hjerte, held og lykke fremover."

Tom Hansen skrev: "Det gir kuldegysninger hvor er det godt gået, du er sej , det er et bevis på hvordan vi elsker vores erhverv, selvom vi er så udskældte i befolkningen, den vilje du viser fortjener bare så meget respekt. Rigtig god dag til dig og alle i transportbranchen."    

Klippet er blevet set af mere end hundrede tusinde brugere og 158 seere har sendt Freddy en opmuntrende besked i kommentarfeltet. Også Joan Winther, der skriver:"Fantastisk firma, som ikke svigter - når helbredet gør. Held & lykke med din nye vogn og fremtiden."

Link: Læs de mange søde beskeder til Freddy på vores facebookside.

Se hele indslaget om Freddy og minilastbilen her:

02:16 Luk video