Se videoen: YouTuber udfordrer direktør

Den populære YouTuber Eiqu Miller er sendt ind på tre kommuner for at finde ud af, hvad de egentlig går og laver. Og undervejs udfordrer han de mennesker, han møder.

1:37
Se hvordan det går, da kommunaldirektøren udfordres.
Foto: Eiqu Miller

26-årige Anders Møller Hansen fra Kølvrå har enorm succes på YouTube. Under navnet Eiqu Miller har han over 224.000, der følger ham på YouTube, hvor han tager alt fra sjove emner og videoer om fidget spinners og elastikspring til alvorligere sager op om helbred på sin helt særlige facon. 

TV MIDTVEST har spurgt Eiqu Miller, om han vil prøve sine fortælleevner af i tre programmer, der skal gøre seerne klogere på, hvad en kommune egentlig går og laver. 

Undervejs skal Eiqu Miller lære, hvad en kommune er, og hvad det betyder at stemme til et kommunalvalg. Fra besøg på kommunaldirektørens flotte kontor til en arbejdsdag som pædagog og anlægsgartner, hvor der skal fejes pærer væk fra fortovet.

- Det har virkelig været sjovt at lave. Jeg har mødt nogle helt andre typer mennesker, end jeg normalt gør. Og så har jeg faktisk lært en del om kommunerne, og hvor meget de egentlig har indflydelse på, siger Eiqu Miller. 

I første afsnit er Eiqu Miller på besøg hos Viborg Kommune, hvor kommunaldirektør Lars Stentoft fortæller løs om direktørernes arbejde.

Men så kommer YouTuberen på banen med en udfordring: Lars Stentoft skal finde sig et ægte YouTube-alias og tale til kameraet som Eiqu Miller gør det, når han laver videoer til sine tusindvis af følgere. Se hvordan dét går øverst i artiklen. 

Se hele første afsnit af Eiqu Miller infiltrerer kommunen herunder.