Se med live: 6.700 efterskoleelever opfører kæmpe show

Efterskoleelever fra 61 forskellige skoler fremviser lørdag deres show. På TV MIDTVEST Mokka kan du se showet live.

01:12

Det er kun lidt over en uge siden mange tusinde efterskolelever gennemvædet af tårer stod og omfavnede hinanden og sagde farvel efter et efterskoleophold. Til landsstævnet får de nu lov at optræde sammen nogle sidste gange, Men denne gang bliver det en opvisning, der i den grad kræver, de holder tungen lige i munden. De er nemlig intet mindre end 6.700 elever, der på samme tid skal deltage i ét kæmpe show. 

Og det er noget af en opgave at koordinere et show med 6.700 efterskoleelever. Projektleder Lars Bak Larsen har brugt to år på at koordinere programmet, hvor elever fra 61 efterskoler skal blive enige om at få alting til at spille.

For at understrege, at årets landsstævne finder sted i Aalborg, vil showet indeholde ét særligt kendetegn. 

- Vi har integreret nogle mågelyde i vores show, som er ret kendetegnende for Aalborg, så vi har ladet os inspirere os en lille smule af det, Aalborg kan, og det, Aalborg består af, så man kan se, det er en del af showet, siger Lars Bak Larsen.

Showet skal vises i alt tre gange under DGI landstævnet i Aalborg. Første gang var fredag aften, og nu venter to opvisninger lørdag. Det første - klokken 16 - kan du se live på Mokka, enten i dit fjernsyn eller ved at følge linket her, hvor vi klokken 16 blænder op for live-showet: Se 6.700 efterskoleelever fremvise kæmpe show. 

Showet varer en time og 30 minutter. Det tredje og sidste show finder sted lørdag aften klokken 20. 

02:19

Rigtig mange midt- og vestjyder har allerede indtaget Aalborg, for at være med i DGI's store Landsstævne, der officielt begynder torsdag.

Luk video