Se grilllandsholdets opskrifter

For tredje år i træk er der viborgensere med, når det danske grilllandshold i maj tager til VM i USA. Se her nogle af landsholdets opskrifter.

060511Grilllandshold.jpg

I maj er der officielt VM i grill i Memphis i USA. To af de danske deltagere er Peter Bragh og Per Aastradsen - begge fra Viborg. Deres ambition er at få en medalje med hjem til Danmark. Holdet stiller op i 11 kategorier ved VM, og i år har de ændret taktik.

- Vi bruger mere smør og olie, så maden kan blive mere fed - på den amerikanske måde. Dommerne er nemlig fra USA, forklarer Per Aastradsen.  

Landsholdet rejser til USA på søndag, og Per Aastradsen har blandt andet ansvaret for saucerne og coleslaw. Og han deler gerne ud af sine opskrifter. Se herunder opskriften på en basis BBQ-sauce og en basis-rub.

Rub er en tør krydderiblanding, som går godt til alle former for kød. Drys det på kyllingen eller bøffen inden de rammer grillen. BBQ-saucen servers til.

Basic rub

2 spsk. salt2 spsk. paprika4 tsk. hvidløgspulver4 tsk. chilipulver2 tsk. sennepspulver2 tsk. peber1 tsk. løgpulver2 spsk. brun farin

Basic BBQ sauce

2 dl ketchup1 dl æblejuice1/2 dl vand1/2 tsk. chilipulver1/2 tsk. hvidløgspulver1/2 tsk. salt1 spsk. rørsukker6 spsk. brun farin1 chili

Koges ind til passende konsistens ved lav varme.