Se billederne: Her er der masser amerikanerbiler med matchende campingvogne

Når man har en flot amerikanerbil, så skal campingvognen matche.

Biler og campingvogne der skiller sig ud fra mængden.
Biler og campingvogne der skiller sig ud fra mængden.
Foto: Kristian Brønsbæk

Pinsen er højtid for flere campingvogne på vejene, men ved Ulfborg kan man her i weekenden møde modeller, som skiller sig ud.

For der er amerikanerbil-træf i byen, og den nyeste trend er, at campingvognene skal matche bilerne.

Henrik Nybo Jensen inde i sin campingvogn.
Henrik Nybo Jensen inde i sin campingvogn.
Foto: Kristian Brønsbæk

En af dem der har medbragt en campingvogn er Henrik Nybo Jensen fra Hjerm. Hans campingvogn passer helt perfekt til ham og hans bil.

- Campingvognen er fra 1971, og bilen er fra 1968, så det skal være noget gammelt noget, som vi shiner lidt op, fortæller han.

I løbet af weekenden vil de mest sammenhængende biler og campingvogne også blive kåret.

Der er kræset for detaljerne i vognen.
Der er kræset for detaljerne i vognen.
Foto: Kristian Brønsbæk

Matchende farver

Kravet til campingvognen er helt klart. Den skal være rød ligesom bilen.

- Det skal jo passe sammen, siger Henrik Nybo Jensen.

Han har selv stået for det hele i sin campingvogn. Han har både malet den og fundet inventar.

Campingvognen og bilen er begge fuldstændigt røde.
Campingvognen og bilen er begge fuldstændigt røde.
Foto: Kristian Brønsbæk

Henrik Nybo Jensen er langt fra den eneste, der har det på den måde. Til træffet kan man se, at det er populært, at biler og campingvogne skal matche.

- Der er kommet mange flere af de specielle campingvogne til, som der er gjort noget ved, fortæller Jan Hauge, der er arrangør og formand for Van Nuys American Car Club.

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vogn og bil passer sammen.
Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vogn og bil passer sammen.
Foto: Kristian Brønsbæk

Udover de matchende farver, så er der også en anden ting, som går igen. Nemlig den store indsats, der ligger bag vognene.

- Mange bruger tid på det og finder detaljerne på campingvognene, så de bliver sat i stand med den originale gamle stil, siger Jan Hauge.

1:45