Se billederne: Danmark ramt af 3609 lynnedslag

​Især en gade i landsdelen blev hårdt ramt.

Foto: Arkivfoto: Scanpix/Iris

Det var svært at overse i går aftes. Vejret.

DMI advarede om skybrud, og flere steder blev brandvæsnet nødt til at rykke ud og slukke brande. Heldigvis er der endnu ingen meldinger om personskader.

Det har også set voldsomt ud, for i løbet af dagen kunne DMI samlet tælle 3609 lynnedslag i og omkring Danmark.

- Det er dog set værre. I de store sommerstorme ser vi normalt betragteligt flere lyn, fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende metrolog hos DMI.

Så mange lydnedslag målte DMI over hele landet i går. Foto: DMI

Han pointerer dog, at både regn og lyn har virket voldsomt, da det passerede meget hurtigt. Især regnen faldt tungt.

- Vandet er faldet på forholdsvist kort tid, og det var også derfor, vi havde en risikomelding ude. Det er passeret hurtigt op igennem landet, men der var meget kraftig regn i den periode, det varede, uddyber han.

"Lynhurtige" facts

  • Spændingsforskellen kan være op til flere hundrede millioner volt (MV) og strømstyrken kan være op til ca. 200 tusind ampere (kA), når lynet springer.
  • Den samlede energi, der overføres i de mikrosekunder lynet slår ned er forskellig fra lyn til lyn, men ligger i området fra 1 – 10 * 109 joule.
  • Fem 100 watts pærer, der brænder hele tiden i en måned bruger 5 * 100 W * 3600 sek * 24 timer * 30 dage = 1.3 * 109 joule eller ca. 360 kilowatt-timer (1 kWh = 3.6 * 106 joule). Langt størstedelen af energien afsættes dog i lynkanalen. Kun ca. 107 - 108 joule afsættes, der hvor lynet slår ned, afhængig af den elektriske modstand i det ramte objekt.
  • Temperaturen i selve lynet er typisk fra 15.000°C helt op omkring 30.000°C, altså op til ca. fem gange varmere end Solens overflade.
  • Længden af et lyn vil normalt ligge mellem nogle få hundrede meter op til 3 km, men sky til sky lyn kan blive over 100 km lange.
  • Tykkelsen af lynet er typisk nogle få cm, men op til 15 cm er observeret.
  • Tordenbulder er chokbølger af lyd, der opstår som følge af den momentane og voldsomme opvarmning af luften omkring et lyn. Tordenen rumler pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige steder i lynkanalen.
  • Man kan bruge tordenskraldet til at anslå, hvor langt væk lynet er slået ned. Lydens hastighed er ca. 340 m i sekundet ved havniveau, så for hver 3 sekunder, der går mellem lynglimtet og tordenskraldet, er lynet ca. 1 km væk.
Kilde: DMI

Flere brande

Vejret resulterede også i, at brandvæsnet havde noget at lave i går. De måtte køre ud til flere småbrænde, men heldigvis var der ikke mange tilfælde, hvor ilden fik fat.

Politiet har blandt andet været kaldt ud til et lynnedslag i Lemvig og i Skive, udover fire huse på Torbæksvej.

- Vi har haft en del at køre til, men heldigvis har det for de flestes vedkommende været småting og heldigvis var der ingen personskade, siger vagtchef Allan Riis til TV MIDTVEST.

Billedet er taget ved Hjerm Foto: Privatfoto: Sofie Zobbe

Billedet er tafet ved Troldhede. Foto: Privatfoto: Jeanet Pedersen

Fire nedslag på én gade

Helt galt gik det på Torsbækvej mellem Sdr. Felding og Hoven. På gaden blev hele fire huse ramt af lynnedslag på kort tid. To af dem gik i brand.

Der var ikke personfare, men i ét af husene har ilden også fået fat i taget. I de to huse, hvor der ikke var brand, gik det ud over elskabe, også kendt som HFI-relæ.

Området har været plaget tirsdag. Tidligere på dagen var politi- og brandfolk talstærkt tilstede for at slukke en stor naturbrand i Borris Skydeterræn.

Se flere af læsernes imponerende billeder herunder:

Billedet er taget i Thy. Foto: Privatfoto: Nichlas Pinderup

Billedet er taget ved Tvis. Foto: Privatfoto: Willem Visser

Billedet er taget i Sir. Foto: Privatfoto: Mogens Olivarius

Billedet er taget i Thisted. Foto: Privatfoto: Jonas Tøfting